Stress

Igennem en lang årrække har jeg specialiseret mig i stress.

Jeg hjælper mennesker fra kaos og fra at sidde fast til at blive fri af stress ikke bare nu, men også fremadrettet.

Mere end halvdelen, der har været ramt af stress, kommer til at opleve det igen. Det er alt for mange.

Er det jeg laver unikt?

Ja, det er det, og det virker!

Er det magi? NEJ

Tør jeg love, at det virker for dig? JA!

MEN kun hvis du tør tage ansvar, eller i alt fald arbejde hen imod at tage ansvar.

Jeg kan ikke fikse situationen for dig, men jeg kan hjælpe dig.

Sammen tager vi på en mental rejse, hvor jeg er din tour-guide. Viser dig alt det fede, fortæller dig, hvor du skal spise osv.

Metaforer til side!

Jeg viser dig, hvordan du tager ansvar og hvordan du kan passe på dig selv, så du kan få ro, overskud og glæde tilbage, og så du igen kan fokuserer og koncentrerer dig.

Jeg viser dig, hvordan du prioriterer dig selv før andre, og hvordan du kan opleve at lykkes og gøre det godt uden at knokle ekstra for det.

Og det her er ikke bare varm luft, det her er muligt, for dig!

Jeg har hjulpet over 300 mennesker igennem stress, og jeg ved, at jeg også kan hjælpe dig. Men kun hvis du vil hjælpes og kun, hvis du er klar til at tage ansvar eller i alt fald at arbejde hen imod at tage ansvar.

Men hvad er stress egentlig, og hvordan ved du, om det er stress, du har?

Stress er grundlæggende en biologisk reaktion, der hjælper os med at håndtere farlige situationer og udfordringer. Når vi står over for noget, vi opfatter som truende, og voldsomt udløser kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol og adrenalin.

Hvad enten du står ansigt til ansigt med en reel fare – eller bliver bange for at dumpe til eksamen, fordi censor kigger mistroisk på dig – er den biologiske reaktion den samme. Vi får hjertebanken, og blodet cirkulerer hurtigere rundt i kroppen. Der mobiliseres fedt og sukker, som gør muskler og hjerne klar til at bruge en stor mængde energi på kort tid.

Den fysiologiske reaktion er altså en livsvigtig aktivering af vores alarmberedskab, så vi er klar, hvis vi skal kæmpe mod eller flygte fra et farligt dyr på savannen. Og det er en brugbar mekanisme, hvis vi skal præstere noget ekstraordinært. Men reaktionen er designet til at løse et kortvarigt opstået problem eller en trussel.

Forskellen på kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress er dermed den stress, du kan opleve ved en ulykke eller, et møde med noget farligt. Det kan være hårdt og ubehageligt, men det er ikke skadeligt, så længe det forbliver kortvarigt.

Langvarig stress, skal du derimod være særligt opmærksom på, da den kan være skadelig og give varige mén. Den langvarige stress opstår, når vi igennem længere tid bliver presset af noget udefra eller af os selv. Eller man kan sige, at den opstår, når den kortvarige stress trækker ud. Så vil der opstå ubalance mellem den udfordring, du står overfor og de ressourcer, du har til at håndtere den.

Den intelligente krop

Langvarig stress er en sund reaktion på noget usund. Hvis krop og hoved gennem længere tid er i alarmberedskab, så reagerer kroppen og siger fra. Og det gør den med symptomer. Man kan sige, at symptomer er kroppens sprog. Nogle af de hyppigste symptomer stressramte oplever, er:

  • Søvnproblemer

  • Hovedpine

  • Ondt i maven

  • Uro i kroppen

  • Tankemylder

  • Nedsat hukommelse, koncentration og fokus

  • Nedsat eller øget appetit

  • Svimmelhed

  • Vejrtrækningsbesvær

  • Hjertebanken

  • Trykken for brystet

Vores krop er så smart indrettet, at den blot skruer op for symptomerne, hvis vi ikke hører efter. Derfor bliver symptomerne oftest stigende, mere voldsomme og ubehagelige. Hvilket medfører, at vi til sidst hører efter og handler på det.

Hvordan ved du, om du har stress?

Hvis du kan nikke genkendende til flere af de nævnte symptomer, så vil jeg klart anbefale dig at tale med en, der ved noget om stress.

Jeg vil desuden til enhver tid anbefale dig at tale med din læge herom. Lægen er altid god at have med, også hvis du skulle ramme ind i sygemelding.

Hos mig har du mulighed for at booke en gratis afklarende samtale, inden du beslutter, om det er mig, du ønsker hjælp hos.

Til sådan en samtale kan vi tale om din situation, og du kan få klart svar på, om du er stressramt, og i hvilket niveau.

Du booker en afklarende samtale HER